Vestsahara

Vestsahara kaldes officielt Den sahrawiske arabiske demokratiske republik (SADR)), og det er et land eller et landområde, der ligger i konstant strid mellem den oprindelige befolkning og marokkanerne, som har besat store dele af landet.

Vestsahara har et geografisk areal på ca. 266.000 km2 og et indbyggertal på små 507.160 mennesker som anslået i 2011. I denne guide kigger vi nærmere på det stridsplagede land, som trods alt byder på interessante aktiviteter og attraktioner samt tiltalende sydlandsk klima.

Top 3 seværdigheder i Vestsahara

Vi har kigget på det verdensomspændende rejsesite TripAdvisor, hvor tusindvis af andre turister har anmeldt de bedste seværdigheder og attraktioner rundt om i verden – bl.a. i Vestsahara.

Der er imidlertid en sjov tendens, når man ser på topattraktionerne i Vestsahara i forhold til de øvrige nordafrikanske lande i Maghreb-regionen; her fylder kirker, museer og markedspladser utrolig lidt på listen.

Derimod er det udbydere af vandsport og aktive oplevelser, som ligger i top, og top 3’en af oplevelser, som vi kommer til om et øjeblik, ligger også alle sammen i den marokkanske administrative hovedstad i Dakhla-Oued Ed-Dahab-regionen, Ad Dakhla.

#1 – Kiteboarding Club Dakhla

Den mest populære attraktioner i Vestsahara er ifølge TripAdvisor kiteboarding hos Kiteboarding Club Dakhla, som holder til i Ad Dakhla. Med optimale rammer for surfere og kiteboarding direkte ud til Atlanterhavet har Kiteboarding Club Dakhla placeret sig øverst som turisternes foretrukne leverandør af oplevelser. Det afviger en del fra de øvrige byer og lande i Maghreb-regionen, som typisk har gamle monumenter, kirker o. lign. på topplaceringen.

#2 – Sahara Sailing

Nummer 2 på listen er ligeledes en mere aktiv og oplevelsesrig form for attraktion, end man ellers ser på TripAdvisor’s toplister; nemlig udbyderen af sejloplevelser, Sahara Sailing. De holder også til i Ad Dakhla og sejler derfra ud i den lille indelukkede bugt eller et smut ud på Atlanterhavet vest for på diverse bådture – det er også muligt at deltage i forskellige vandsportsaktiviteter såsom jetski, vandski o. lign.

#3 – Pro Kite Morocco

Den 3. og sidste attraktion her på listen er ligeledes en aktiv en af slagsen, og den foregår ligeledes i Ad Dakhla. Der er tale om udbyderen Pro Kite Morocco, som giver deres besøgende mulighed for at prøve kræfter med kiteboarding i den lille hyggelige bugt ud for byen Ad Dakhla.

Fakta om Vestsahara

Vestsahara er et omstridt land, hvor der for mange hersker en del forvirring og nysgerrighed omkring, hvordan landet er skruet sammen, samt hvad der er værd at vide om landet.

I de følgende afsnit kigger vi lidt nærmere på nogle af de væsentlige fakta om landet, som du kan have fordel af at vide, inden du potentielt set rejser dertil og besøger Vestsahara på egen hånd.

Hvad hedder Vestsaharas hovedstad?

Vestsahara er lidt opdelt, hvad angår kontrol af landets territorier samt hovedstæder. Både Marokko og den oprindelige befolkning i form af den sahrawiske oprørsstyrke Polisario kræver nemlig råderet over landet, dets areal og dets ressourcer.

Det har resulteret i, at for marokkanerne hedder hovedstaden i landet El Aaiún, eller Laayoune, som samtidig er navnet på den tidligere spanske koloni i området, og som nu er hovedstad i Laâyoune-Boujdour-Sakia El Hamra-regionen.

Og selvom Laayoune også de facto kræves som hovedstad af Sahrawi Republikken, så er den oprindelige befolknings hovedstad de jure den lille oaseby Bir Lehlou, som ligger i den nordøstlige del af Vestsahara.

Og for at gøre det endnu mere kompliceret, så har den sahrawiske arabiske demokratiske republiks eksilregering pt. base i byen Tindouf i Algeriet, men den erklærer alligevel Bir Lehlou som midlertidig hovedstad for dens befolkning i hjemlandet, så længe Laayoune er besat af Marokko.

Hvordan er vejret i Vestsahara?

I dette afsnit har vi samlet en række gennemsnitlige tal til dig, der viser, hvordan minimums- og maksimumstemperaturerne ser ud i Vestsahara, nærmere bestemt i Laayoune, gennem året. Derudover beskriver tallene også det gennemsnitlige antal nedbørsdage hver måned samt antal solskinstimer om dagen hver måned, året rundt.

Gns. maks. temperatur i Laayoune i Vestsahara:

  • Januar – 22 grader
  • Februar – 23 grader
  • Marts – 24 grader
  • April – 25 grader
  • Maj – 26 grader
  • Juni – 28 grader
  • Juli – 31 grader
  • August – 31 grader
  • September – 30 grader
  • Oktober – 28 grader
  • November – 25 grader
  • December – 22 grader

Gns. min. temperatur i Laayoune i Vestsahara:

  • Januar – 13 grader
  • Februar – 14 grader
  • Marts – 15 grader
  • April – 15 grader
  • Maj – 17 grader
  • Juni – 19 grader
  • Juli – 21 grader
  • August – 22 grader
  • September – 21 grader
  • Oktober – 19 grader
  • November – 17 grader
  • December – 14 grader

Gns. antal solskinstimer om dagen i Laayoune i Vestsahara:

  • Januar – 7 timer
  • Februar – 7 timer
  • Marts – 8 timer
  • April – 9 timer
  • Maj – 9 timer
  • Juni – 9 timer
  • Juli – 9 timer
  • August – 9 timer
  • September – 8 timer
  • Oktober – 8 timer
  • November – 7 timer
  • December – 7 timer

Gns. antal nedbørsdage i Laayoune i Vestsahara:

  • Januar – 6 dage
  • Februar – 6 dage
  • Marts – 5 dage
  • April – 3 dage
  • Maj – 2 dage
  • Juni – 0 dage
  • Juli – 0 dage
  • August – 0 dage
  • September – 1 dage
  • Oktober – 4 dage
  • November – 5 dage
  • December – 6 dage

Skal man vaccineres inden afrejse?

Ifølge Statens Seruminstitut (SSI) bør du modtage en række vacciner, hvis du rejser til Vestsahara. Hvis du kun planlægge at opholde dig i landet i op til 4 uger, så bør du få følgende vaccinationer:

  • Stivkrampe
  • Difteri
  • Hepatitis A

Skal du være i landet i over 4 uger, bør du supplere dine vacciner, så de også omfatter hepatitis B. Drejer rejsen sig om et samlet ophold på over 6 måneder, så anbefaler SSI, at du også får en tufys-vaccionation.

Hvordan er sikkerheden i Vestsahara?

Sikkerheden i Vestsahara er generelt presset, da landet er i fortsat konflikt mellem marokkanske styrker på den ene side og oprørsbevægelsen Polisario på den anden side. Både Marokko og den oprindelige befolkning, politisk repræsenteret af Den sahrawiske arabiske demokratiske republik (SADR) med hovedsæde i Algeriet, kræver nemlig råderet over landet.

Rent lavpraktisk og geografisk er Vestsahara delt op af en næsten 2.500 km lang mur, som den marokkanske regering har fået opført for at afholde de oprindelige indbyggere fra at komme ud og væk – samtidig sørger muren for, at størstedelen af det oprindelige folkefærd, som er flygtet til Algeriet, ikke kan genforenes med den del af befolkningen, som stadig er tilbage i landet.

Hvis du vælger at rejse til Vestsahara, så bør du besøge nogle af de større byer ved kysten, som er under marokkansk kontrol, hvis du vil sørge for så høj en personlig sikkerhed som muligt.