Mauretanien

Mauretanien er et af landene i Maghreb-regionen i Nordafrika. Landet har en vestlig kystlinje, som ligger ud til Atlanterhavet. Derudover har Mauretanien landegrænser op mod hhv. Algeriet, Mali, Senegal og Vestsahara.

Mauretanien er et fattigt land med en BNP pr. indbygger, som ligger helt nede på 1.800 USD som anslået i 2005. Og selvom Mauretanien er et smukt land med masser af lavslette og flotte sandstrande ud mod Atlanterhavets kyst, så er det desværre ikke et af de mest turistpopulære lande grundet den lave sikkerhed og høje risiko for terror.

I denne guide ser vi nærmere på de vigtigste fakta om Mauretanien og emner såsom netop sikkerhed, terrorrisiko, vejr og klima samt religion og politisk i det nordøstafrikanske land.

Fakta om Mauretanien

Mauretanien er det sydligst beliggende land i Maghreb-regionen og er samtidig et af de største. Med et areal på 1.030.700 km2 og et indbyggertal på omtrent 3,1 mio. mennesker som anslået i 2005 har landet en befolkningstæthed på små 3 personer pr. km2. Det ligger på nogenlunde samme niveau som Libyen, som er verdens 16. største land målt på areal.

Mauretanien er dermed et enormt land, hvor det meste af indlandet er dækket af ørkenlandskab, hvor det er umuligt at bo. Enkelte oaser og nomadelejrer består rundt om i indlandet, men ellers bor størstedelen af indbyggerne ved kystbyerne, som også tæller hovedstaden Nouakchott.

Hvordan er klima og vejr i Mauretanien?

Klimaet og vejret er lidt anderledes i Mauretanien end i de øvrige Maghreb-lande, og det skyldes i højt grad breddegraderne og den mere sydlige geografiske placering. Mauretanien grænser mod syd op mod Senegal, og dér er klimaet typisk kendetegnet ved regntider og frodige naturområder.

Omvendt strækker Mauretanien sig også så langt ind i Afrika, at Saharaørkenen også udgør en stor del af landet, og i ørkenområderne er der tørt og goldt. Derudover kan temperaturerne svinge ekstremt meget i indlandet, hvor der i Sahara og Adrar kan opstå temperatursvingninger på over 50 grader hen over året.

Herunder har vi samlet de gennemsnitlige tal for maks. temperatur, min. temperatur, vandtemperatur, antal solskinstimer om dagen samt antal nedbørsdage om måneden – alt sammen fordelt ud over hele året, i hovedstaden Nouakchott i det vestlige Mauretanien.

Gns. maks. temperatur i Nouakchott i Mauretanien:

  • Januar – 28 grader
  • Februar – 31 grader
  • Marts – 33 grader
  • April – 34 grader
  • Maj – 35 grader
  • Juni – 35 grader
  • Juli – 32 grader
  • August – 33 grader
  • September – 36 grader
  • Oktober – 37 grader
  • November – 34 grader
  • December – 30 grader

Gns. min. temperatur i Nouakchott i Mauretanien:

  • Januar – 16 grader
  • Februar – 17 grader
  • Marts – 19 grader
  • April – 19 grader
  • Maj – 21 grader
  • Juni – 23 grader
  • Juli – 24 grader
  • August – 25 grader
  • September – 26 grader
  • Oktober – 24 grader
  • November – 20 grader
  • December – 17 grader

Gns. vandtemperatur i Nouakchott i Mauretanien:

  • Januar – 20 grader
  • Februar – 19 grader
  • Marts – 19 grader
  • April – 19 grader
  • Maj – 19 grader
  • Juni – 21 grader
  • Juli – 24 grader
  • August – 26 grader
  • September – 27 grader
  • Oktober – 26 grader
  • November – 24 grader
  • December – 22 grader

Gns. antal solskinstimer om dagen i Nouakchott i Mauretanien:

  • Januar – 8 timer
  • Februar – 8 timer
  • Marts – 9 timer
  • April – 9 timer
  • Maj – 9 timer
  • Juni – 8 timer
  • Juli – 8 timer
  • August – 8 timer
  • September – 8 timer
  • Oktober – 8 timer
  • November – 8 timer
  • December – 7 timer

Gns. antal nedbørsdage i Nouakchott i Mauretanien:

  • Januar – 1 dag
  • Februar – 1 dag
  • Marts – 1 dag
  • April – 1 dag
  • Maj – 3 dage
  • Juni – 6 dage
  • Juli – 8 dage
  • August – 9 dage
  • September – 8 dage
  • Oktober – 6 dage
  • November – 3 dage
  • December – 2 dage

Hvad hedder Mauretaniens hovedstad?

Mauretaniens hovedstad hedder Nouakchott, og byen er samtidig landets absolut største by med et anslået indbyggertal i 2013 på 958.399. Byens areal strækker sig over et område på 1.036 km2, hvilket giver en befolkningstæthed på 925 personer pr. km2, hvilket er væsentligt højere end landets gennemsnitlige befolkningstæthed på 3 personer pr. km2.

Frem til 1957 havde Mauretanien ingen selvstændig hovedstad, da denne lå i Senegal, fordi området var en del af kolonien Fransk Vestafrika. I 1957 blev det dog besluttet, at det lille fiskersamfund Nouakchott skulle være hovedstad for Mauretanien, som desuden fik sin selvstændighed et par år efter i 1960.

Politik og religion i Mauretanien

Mauretanien adskiller sig også en del fra de øvrige lande i Maghreb-regionen på det religiøse. Da landet ligger så langt mod syd i Afrika, så er befolkningen ikke udgjort af f.eks. 97% muslimer, som man ser det i nogle af de øvrige lande.

Landet er generelt delt op således, at den nordlige del af Mauretanien er hjemsted for en overvejende mængde muslimer, mens den sydlige del udgøres af afrikanere med forskellige trosretninger og stammeforhold.

Siden Mauretanien fik sin selvstændighed i 1960, har forskellige militære styrker og politiske partier forsøgt at opbygge et demokrati i landet. Først i 2007 blev der afholdt det første demokratiske valg i landet, men det mauretanske folk er fortsat skeptiske over for politikerne i myndighederne i landet, som er plaget af korruption.

Ligeledes er landet heftigt kritiseret for løbende brud på menneskerettighederne, da regeringen igennem de seneste år har slået hårdt ned på de muslimske grupperinger i landet.

Skal man have visum for at rejse til Mauretanien?

Du skal ansøge om et visum for at få lov til at rejse ind i Mauretanien. Du får dit visum ved ankomsten i Nouakchott International Airport.

Hvad angår pasregler, så skal dit pas være gyldigt i op til 6 måneder efter end ophold i landet

Hvordan er sikkerheden i Mauretanien?

Sikkerheden i Mauretanien er generelt lav sammenlignet med nogle af de øvrige Maghreb-lande. Det danske udenrigsministerie har ikke selv en rejsevejledning til landet, men de henviser til øvrige nationers vejledninger.

Ser man på eksempelvis på Canadas rejsevejledning, så vurderes Mauretanien som et farligt land at opholde sig i som turist – særligt som vesterlænding. Al rejse i de nordlige og østlige dele af landet frarådes fuldstændigt, da disse områder er styret af terrorgrupperinger, og fordi der er stor risiko for røverier og kidnapninger.

For resten af Mauretanien gælder det generelt set, at al unødvendig rejse frarådes pga. risiko for terrorangreb mod bl.a. offentlige bygninger såsom skoler og regeringsbygninger samt offentlige områder såsom restauranter, stationer, markeder og hoteller.